Flagallé Gruppen
Flagallé i Løjt Kirkeby
I Løjt Kirkeby har vi en lokal flagallé-arbejdsgruppe, der i forbindelse med begivenheder på Løjt Land sørger for, at byen bliver pyntet op med flag. Flagalléen kan også være opsat ved officielle flagdage.
Flagallé opsættes på Storegade, Løjt Nørregade, Løjt Skolegade samt ved byens indfaldsveje ved Nørbyvej og Storegade.
Flagallé kan også, mod mindre betaling, bestilles til private arrangementer, typisk bryllup, barnedåb og større fødselsdage.
Faste flagopsætninger
På disse dage sættes flagene op:
Grundlovsdag – Konfirmationer - Ringridning i Løjt – Kulturnat i Løjt – Løjterlig Lørdag.
Der flages på flagstangen ved Løjt Forsamlingshus til Grundlovsdag, ved folketings- og kommunalvalg samt ved konfirmationer.
Privat bestilling af flagallé
Opsætning af flagallé er betinget af frivillige hjælpere. Derfor er der nogle få, men nødvendige, betingelser for opsætningen.
Opsætning skal helst bestilles min. 2 uger inden ønsket dag. Man skal normalt stille med mindst 2 hjælpere til op- og nedtagningen. Betaling sker inden opsætning.
Bestilling kan ske via en formular på hjemmesiden.
Kontakt og priser
Priser 2025
Hele byen, ca. 70 flag: kr. 700,00
Omkring kirken: kr. 450,00
Løjt Skolegade: kr. 450,00
Løjt Storegade: kr. 450,00
Løjt Forsamlingshus (Nørregade): kr. 250,00
Ønsker du at bestille eller har du spørgsmål, så kontakt Poul Erik Schallert på mail eller telefon.
Mobil: 25537601