Vedtægter Løjt Ringriderforening.

lille_hest_med_krans[1]
§1. Foreningens navn er Løjt Ringriderforening.

§2. Foreningens formål er at afholde en årlig ringriderfest og de derved forbundne arrangementer.

§3. Foreningen ledes af en bestyrelse, der består af 7 medlemmer. Disse vælges på generalforsamlingen for en periode af 2 år. Bestyrelsen konstituerer sig selv – hvert år afgår skiftevis 3 og 4medlemmer. Formand og kasserer må dog ikke gå af samtidig. Genvalg kan finde sted.
Bestyrelsen er bemyndiget til at nedsætte arbejdsudvalg med medlemmer udpeget også uden for bestyrelsen, til på bestyrelsens vegne at varetage særlige opgaver.

§4. Bestyrelsen repræsenterer foreningen, leder dens virksomhed, bestyrer foreningens pengeanliggender og sørger for opretholdelse af foreningens love.

§5. Formanden indkalder til de nødvendige bestyrelsesmøder, leder forhandlingerne og ordner alle foreningens øvrige arrangementer i samarbejde med bestyrelsen.

§6. Kassereren fører foreningens regnskab, som revideres før generalforsamlingen af to valgte revisorer. I øvrigt står kassereren for alle foreningens økonomiske anliggender. Regnskabet følger kalenderåret.

§7. Foreningens generalforsamling afholdes hvert år i januar måned. Forslag til dagsordenen skal indleveres skriftligt til bestyrelsen senest 8 dage inden generalforsamlingen afholdes. Ændringsforslag til indkomne forslag kan fremsættes på generalforsamlingen.
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed og afgør beslutninger ved simpelt stemmeflertal, mellem de fremmødte medlemmer. Ved stemmelighed foretages fornyet afstemning, opnås der ikke flertal bortfalder forslaget.

§8. Generalforsamlingen indkaldes med mindst 14 dages varsel, offentliggøres i lokalavis.

§9. Ridekort fra det lokale ringridning er gyldigt medlemsbevis og sikrer retten til at deltage i afstemningen på generalforsamlingen og er gyldig i 3 år. Bestyrelsesmedlemmer har stemmeret. Passivt medlemskort kan købes hele året ved henvendelse til kassereren. Bestyrelsen fastsætter beløb for passivt medlemskab. Passive medlemmer har ikke stemmeret.

§10. Den årlige generalforsamling tager beslutning om følgende.
1. Valg af dirigent.
2. Formandens beretning.
3. Godkendelse af regnskab.
4. Indkomne forslag.
5. Valg af bestyrelse.
6. Valg af revisor.
7. Eventuelt.
Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen, samt af medlemmer, når mindst 15 fremsender skriftlig anmodning herom. Dette skal sendes til bestyrelsen.
§11. Forslag til foreningens ophævelse kan kun vedtages, når 2 på hinanden følgende generalforsamlinger vedtager samme med 2/3 majoritet. I dette tilfælde skal den forhåndenværende formue bortskænkes i velgørende øjemed, hvorover generalforsamlingen tager bestemmelse.

§12. Ændringer af disse vedtægter kan kun finde sted på en generalforsamling, når forslag herom er fremsendt til bestyrelsen senest 8 dage før generalforsamlingen. (jf. § 7). Ændringer kan kun vedtages når mindst 2/3 af afgivne stemmer er for forslaget.