Så lykkedes det endelig

at blive færdig.
Det har taget sin tid (sin fritid). Vi har mødt udfordringer. Men nu går lojtland.dk i luften i en ny softwarepakke. Vi er nu teknologisk ”helt fremme i skoene”.
Og vi ved godt, at det reelt er helt uinteressant. Det er stadig kun indholdet der tæller. Men udvikling på Internettet og brug af nye dimser (i-phones og alt det andet) betyder, at vi er tvunget til at skifte.

Hvad er så nyt?
Vi har en ny kalender. Den har et nyt udseende. Men vi håber man vil sætte pris på det nye layout og den mere enkle navigering. I hvert fald er den meget nemmere at bruge for os.
Men vi har stadig kun de arrangementer med i kalenderen, vi får besked om. Så har DU et arrangement vi skal fortælle om – så skriv til os. DET ER ALTID GRATIS AT FÅ ET ARRANGEMENT VIST I KALENDEREN.

Øvrigt indhold. En hel del af det gamle indhold er flyttet. Det gælder selvfølgelig de sider vi af statistikken kan se, at man bruger mest. Det er bl.a. kalenderen, fagbogen, foreningssiden, og foreningerne, opskrifter, vandrestier, overnatning mv.
I konsekvens heraf er der også sider vi har "undladt at flytte”.

Mener du, at der mangler noget? Så sig til. Så ser vi på det.

Og så vil vi i øvrigt altid gerne høre fra vore brugere. Ris, ros, kommentarer, nyheder, køb og salg, billeder. osv, osv. Bare kom med det.
Brug lojtland.dk som om det er en lokal ”ugeavis”.
Klik her og skriv til os

God fornøjelse på lojtland.dk
Fra Nørden og Den Gamle Redaktør
Eigil og Poul