Off. møde om lægesituationen i Løjt

Indbydelse til informationsmøde ved Nordic Medicare Lægeklinik Aabenraa

Kære patienter som har været tilknyttet de to praktiserende læger, Lærkesen og Brodersen.

Som en direkte konsekvens af lægemanglen i Aabenraa og Løjt Kirkeby, vil de patienter der nu er tilknyttet Jens Lærkesen og Henning Brodersen automatisk blive overflyttet til den ny lægepraksis Nordic Medicare Lægeklinik Aabenraa per 1. juli, hvor vi er ved at indrette os i lokalerne på Kilen 3, 6200 Aabenraa.

For mange borgere, har det været en følelsesmæssig stor belastning at skulle sige farvel til sin læge igennem mange år, og i stedet varetages af Nordic Medicare der har 15 lægeklinikker overalt i Danmark, og indtil nu ikke er lokalt funderet i Aabenraa.

Vi kunne godt tænke os at gøre overgangen lidt lettere, ved at personligt få hilst på jer, og give jer mulighed for at sætte et ansigt på noget af det personale, som i kommer til at møde hos os. Samtidig vil det være en god lejlighed, til at fortælle om vores høje forventninger, til både service- og kvalitetsniveauet i klinikken.

Vi håber derfor at se rigtig mange af jer mandag d. 18. juni kl. 19:30 i Løjt Forsamlingshus, Løjt Nørregade 1.

Tilmedling er ikke påtvunget, men værdsat. Send gerne en mail på makr@nordicmedicare.dk

Med de bedste sundhedsfremmende hilsner :)

Lena & Maibritt samt Niels H. Riewerts Eriksen 
Konsultationssygeplejersker og speciallæge fra Nordic Medicare.

Af Nordic Medicare

18. juni 2018

Off. møde om lægesituationen i Løjt 18.06.2018-18.06.2018